20. februar 2019
Af: Anne Lottrup

Reportage: Med Grøn Motion til Vejles Afrika

På blot 10 måneder har facebookgruppen Grøn Motion fået 4.500 medlemmer. Charlotte Sommer skabte gruppen i håb om at finde en håndfuld mennesker, der vil nyde naturen med hende. Hun fandt lidt flere. I dag skal 60 mennesker med på tur i Mørkholt.

Efter mange grå februardage er det en fornøjelse, at himmelen er blå. Jeg møder Charlotte Sommer på en parkeringsplads ved Vognkær Enge. Vi skal lige have en snak, inden vi skal gå til Lille Afrika – ikke at forveksle med kontinentet Afrika. Lille Afrika er et naturskønt område lige her i Vejle Kommune.

Vi sætter os i et shelter foran bålpladsen, så vi kan gemme os fra alle vandreentuasiasterne, der også vil låne Charlottes taletid. Charlotte fortæller mig, at hun er kommet meget i naturen helt fra barnsben. Hun kender alle de gode vandrehistorier.

Efter et fald på hendes arbejdsplads har hun døjet med ryg- og skuldersmerter, men hun ser ingen grund til at blive i sofaen og forværre skaden.

“Hellere natur på recept end morfin,” siger hun.

Fra 2 til 75 deltagere på to ture

Hun fik det bedre i de perioder, hun gik meget, så der skulle selvfølgelig endnu flere kilometer i vandreskoene. Selvom Vejles natur kan meget, fremstår den dog allerdejligst, når man er i godt selskab. Charlottes venner og familie drager gerne med på travetur, men ikke i samme omfang som Charlotte. Når vennernes gåturs-kvoter er opbrugt, er Charlotte først lige begyndt.

Her kommer Facebook ind i billedet. Charlotte ville ikke sætte næsen op efter for meget, men et par gåtursvenner kunne hun vel nok finde på det sociale medie. Prøve kunne hun i hvert fald altid, så midt i maj 2018 oprettede hun gruppen Grøn Motion og arrangerede første tur. Den havde to deltagere – Charlotte var den ene.

Og så gik det stærkt. På anden tur deltog 75 mennesker. Da vi kryber ud af shelteret igen og finder resten af gruppen på parkeringspladsen, tæller vi, at vi i dag er omtrent 60. Charlotte byder folk velkommen og fortæller om dagens tur. Den er lidt atypisk, fordi vi kun skal gå 4 kilometer, og fordi turene normalt er forbeholdt voksne. Jeg har ikke børn, men tanken om at lokke min nevø til at gå 15 kilometer, får den regel til at give god mening.

“I anledning af vinterferien er både voksne, børn og hunde velkomne,” fortæller Charlotte. Der er godt ti børn og en enkelt hund. Det er en west highland whiteterrier, der er knap så white, da turen ovre.


Sociale medier gjorde sociale møder muligt

I samlet flok begiver vi os mod Lille Afrika. Charlotte har sin fløjte med, så hun kan holde styr på tropperne. Jeg er ikke den eneste, der er med for første gang. Mens vi går af billedskønne men mudrede skovstier, fortæller Anne Mikkelsen, at hun håber på at deltage i endnu flere af disse ture, når de lyse forårsaftener kommer. Hendes mand er gangbesværet, så det er rart at gå med nogle andre.

Det sociale virker som fællesnævneren hos størstedelen af gruppen. Her er mennesker, der lige er gået igennem skilsmisser eller som har mistet deres partnere. Nogle har taget deres veninder og kollegaer med, andre er tilflyttere, der lærer området at kende og får nye bekendtskaber på samme tid.

Balancekæde og ingen brækkede lemmer

Birgit Poulsen går meget op i selskabet – så meget, at end ikke et brækket ben holder hende væk. I august gik hun sin første tur med Grøn Motion. I september brækkede hun benet på en af turene. I oktober tog hun – med krykker – til Hjarnø med resten af gruppen. Gå kunne hun ikke, men hun kunne passe grillen og dermed være en del af det sociale, selvom vandringen var sat i bero. Allerede i november var hun klar til at vandre igen, og i dag er hun tilbage ved Lille Afrika, hvor ulykken skete. Denne gang undgår vi hospitalsture.

Hele turen forløber dog ikke uden udfordringer. Vi er så småt på vej ud af Gårslev Skov, og jeg nyder udsigten over engene med havet i baggrunden, da jeg løber ind i en trafikprop. 60 mennesker fylder i landskabet, når de pludselig stopper op i samlet flok. Stien står under vand, og vi har ikke alle sammen været smarte nok til at tage gummistøvler på. De første tæer er allerede våde.


Folk står tøvende og forsøger at finde en måde at komme tørskoet til stranden. Vi ender med en kombination af en menneskelig kæde og en test af balancefærdigheder. Langs den oversvømmede sti ligger en række grene, der giver ustabilt fodfæste. Børnene får det til at se lettere ud, end det er at balancere sig tørskoet over vandet. Med hjælpende hænder fra balancekyndige børn og support fra de forudseende folk i gummistøvler, kommer vi alle sammen over.


Lille Afrika er også udfordret af en vandmængde, jeg godt kunne unde det rigtige Afrika. Vi nøjes med at nyde synet af et af de smukkeste naturområder i Mørkholt fra afstand, mens Charlotte fortæller levende om stedet. Resten af turen går vi langs vandkanten, mens de yngste samler flotte sten.


Tilbage ved udgangspunktet samler folk sig rundt om bålstedet og snakken går lystigt. En af mændene har bagt kage til stor glæde for hele gruppen. Jeg snakker med nogle af de andre førstegangsdeltagende. De fortæller enstemmigt, at det bestemt ikke var deres sidste tur med Grøn Motion.