31. maj 2019
Af: Anne Lottrup

Tæt på kunderne

Osteriet ligner en butik. Der er en disk, kølere, hylder fyldt med kvalitetsprodukter og et enormt osteudvalg. Alligevel får jeg følelsen af at træde ind i et hjem. Måske er det den hyggelige indretning, der gør forskellen – måske er det den udstoppede ged eller Kits varme velkomst.

Kit Andersen ejer Osteriet på Søndertorv, og det har hun gjort siden hun åbnede butikken for 12 år siden. Allerede dengang havde hun længe drømt om at få sin egen butik. At det blev en osteforretning, var den naturlige kulmination på flere års konsulentarbejde hos et stort, internationalt ostefirma kombineret med personlig kærlighed til fødevaren. Måske også hjulpet på vej af de spændende oste, Kits forældre af flere omgang tog med hjem fra Frankrig.

Optur i en nedtur

Kits osteforretning har klaret sig godt i 12 år, og det forstår man, når man oplever butikken og de glade stamkunder, men starten var nervepirrende. Det er altid et sats at bryde med det vante og starte selv. At åbne en osteforretning midt i finanskrisen i 2007 var et vovestykke.

Kit kastede hjerte og sjæl i butikken, men hun sørgede for ikke at kaste flere penge i den end nødvendigt. Pålægsmaskinen arvede hun fra en anden butik, og Osteriets første køler fik hun fra et bageri. Sund fornuft og en bæredygtig tilgang rækker langt.

Særlig hæder

Bæredygtigheden er gennemgående i forretningen. Osteriet har Refood-mærket, en certificering for de forretninger, der gør en indsats mod madspild og for genanvendelse. F.eks. går overskudsbrød til byens herberg. Ikke engang pølseender ender i skraldespanden – de bliver samlet og solgt billigere.

Michelin-stjernen kender vi alle, men faktisk har osteforretningerne deres eget svar på den internationale kvalitetsanerkendelse. I 2011 modtog Kit et forseglet rør med besked om, at lige netop Osteriet var blevet udpeget af medlemmer af det internationale Ostelaug. Det virkede næsten for godt til at være sandt – og det krævede også en opringning fra Guilde des Fromagers, før Kit helt kunne tro på invitationen.

Hædersfesten var en større affære i Old Fellow Palæet, hvor Kit fik overrakt Gare de Juré-medaljen af munke. Efter ceremonien stod aftenen på god mad og hornmusik.

Loyale kunder

Kvaliteten er vigtigt, men kunderne er det allervigtigste. Da Osteriet åbnede midt i finanskrisen, kom de første kunder gerne af nysgerrighed. Hurtigt tog de ejerskab i butikken, og i dag fylder stamkunderne meget.

Et par kommer ind i Osteriet for at bestille tapas til 8 personer.

“Skal I allerede holde fest igen?” spørger Kit med et smil, hurtigt klar med ordreblok og kuglepen i hånden. Med kendskab til parrets præferencer tager det ikke Kit mange sekunder at finde frem til det rette tapasudvalg.

“Vi er bare i sommerhus”

Kunderne har også bidraget til at sætte deres fysiske præg på butikken. På toppen af reolen bag disken står et smukt gammelt ur. Det er et arvestykke, men ikke Kits eget. Uret tilhørte en stamkundes moster, og da det gik i arv, vidste kunden præcis, hvor det ville komme til sin ret.

“Det er fantastisk at opleve, det ejerskab kunderne tager i butikken,” fortæller Kit.

Det er ikke unormalt, at kunder, der flytter fra byen, husker at sige farvel til Kit. Mange af stamkunderne ved også, at Kit er lige så vant til at se dem som omvendt. Derfor husker de at melde deres ferier – Kit skal jo nødigt tro, at de har forladt Osteriet.

“De er så søde til at vise hensyn. Der er f.eks. nogle, der giver besked før de kører til deres sommerhus i Nordjylland. Så ved jeg, hvor jeg har dem – og så kan de jo også lidt få lidt lækkert med til ferien,” forklarer Kit.