Mangler du inspiration til efterårsferien?
Tjek listen nedenfor, hvor vi har samlet 6 idéer til dig og din familie. Der er både udendørs- og indendørsaktiviteter – og ingen af dem koster dig en krone!
Vejle og omegn byder på mange smukke muligheder, når du vil bruge tid i naturen.
Besøg Sønderskoven til fods eller på cykel og nyd den fredelige skov. Ud over vandrestier og cykelruter finder du også en stor skovlegeplads, der er opført i lærk og douglas-gran fra områdets skove.
Der er også overdækkede opholdsfaciliteter samt grill- og bålsted med brænde til fri afbenyttelse.
Læs mere om Sønderskoven her.
Skovlegepladsen i Sønderskoven
Hvis du vil nyde din frokost med en af de bedste udsigter over byen, kan du tage en tur op til Himmelpind og tilbringe lidt kvalitetstid med venner og familie.
Den skovklædte bakke er bedst kendt for sin storslåede udsigt over Vejle by og Vejle Ådal.
Hvis du kan lide udfordringer, der involverer cykling, skal du ikke efterlade din cykel hjemme. Test dine mountainbike-færdigheder ved Himmelpind Bike Park.
Læs mere om picnicstedet her.
Læs mere om Himmelpind Bike Park her.
Udsigten fra Himmelpind
Besøg Give, og giv dig selv en kunstnerisk oplevelse. Her finder du nemlig Danmarks største galleri i det fri. Skulpturerne skal udfordre, pirre nysgerrigheden og opfordre til nye tanker for en stund.
Læs mere om skulpturbyen Give her.
Skulptur: Dialog
Nyd synet af renæssanceslottet, Engelsholm Slot, der er smukt beliggende ved Engelsholm Sø, omgivet af skov og park.
Skoven og parken indbyder til en gåtur, mens du indsnuser den flotte natur.
Læs mere om Engelsholm Slotspark her.
Engelsholm Slot og Sø
Skulle himlen åbne sig, er der heldigvis masser af indendørsaktiviteter.
Vejles museer er åbne og klar til at give dig nogle interessante fakta, smuk kunst og sjov, mens du lærer.
Vejle og omegns gratis museer er:
Kongernes Jelling
På forskellige dage tilbyder Vejle Bibliotekerne sjove aktiviteter for børn i musikkens tegn.
Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling biblioteker holder koncerter i løbet af efterårsferien, hver med et forskelligt tema.
Se alle aktiviteter på bibliotekerne her.
Jazz for Kids