19. november 2021
Af: Kristina K. Friedrichsen

6 ting du skal opleve på din juletur til Vejle og omegn

Julen er lige om hjørnet! Vil du i rigtig julestemning, så læg vejen forbi Vejle og omegn.

Vi guider dig til 6 ting, du skal opleve på din juletur til Vejle og omegn.

 

1. Jul som i de gode gamle dage

På Bindeballe Købmandsgård står julen for døren. Træd ind i en anden tid og mærk julehyggen brede sig. Her er du langt væk fra stress og jag, og kan nyde den unikke atmosfære, der er i købmandsgården. Købmandsgården er ført tilbage til den oprindelige, originale stil fra 1897, både hvad angår indretning, udseende og drift. Og når julen banker på, så er Bindeballe Købmandsgård et ekstra hyggeligt udflugtssted. Tag på besøg i butikken og museet, og snyd ikke dig selv for et lækkert stykke kage i kaffehuset.

Jul på Bindeballe Købmandsgård

Jul på Bindeballe Købmandsgård

2. Bliv sunget ind i julen

Vejles stemningsfulde vægtere synger sig gennem Vejles pyntede gader julen igennem. Alle advents-weekender og den sidste uge op til jul, kan du blive sunget ind i julen af Vejles vægtere mellem kl. 14.00-16.00 på Vejle Gågade.

Vejles Vægtere

Vejles Vægtere

3. Find den rigtige julegave

Op til jul bugner det med julemarkeder i Vejle og omegn. De er de perfekte steder at finde en unik og personlig jule- eller adventsgave. Tag f.eks. forbi Haughus Gods, Tirsbæk Slot, Vejle Vindmølle eller Upcomers julemarked i Spinderihallerne.

Du kan også tage på shoppingtur i Danmarks flotteste handelsby, som lige nu er flot pyntet op til jul. Her kan du også varme dig med en kop varm kakao på en af de mange caféer og restauranter.

Find en komplet liste over julemarkeder her.

Julemarked på Tirsbæk Slot

Julemarked på Tirsbæk Slot

4. Jul på Lundhusvej

Når du er i Vejle, så læg vejen forbi Lundhusvej. Op til jul gør vejens beboer alt, hvad de kan for at skabe julestemning. Alle huse pyntes op i ægte amerikansk stil med masser af lyskæder og andet sjov. Det er helt klart et besøg værd!

Jul på Lundhusvej

Jul på Lundhusvej

5. Nisserne har indtaget museet

På Give-Egnens Museum har nisserne indtaget museet. Der er pyntet flot op og på hedebondens gårdsplads står et tre meter højt juletræ og lyser op. I købmandsbutikken har købmanden gjort klar til juleræset, og både inde og ude har nisserne været på spil.

Alle adventsweekender vil der være kaffe og kage samt vafler fra historisk køkken.

Læs mere her.

 

6. Uden mad og drikke, dur helten ikke

En hel dag med julehygge går selvfølgelig ikke uden at få noget godt at spise og drikke. Tag et kig på vores Gastro Guide og bliv guidet til Vejle og omegns gastrooplevelser. Guiden er lavet ud fra en række parametre, som sikrer, at du får en fantastisk oplevelse med fokus på autenticitet, lokale råvarer, en fornemmelse for de lokale madtraditioner og bæredygtighed. For som vi siger: Køb lokalt – det er genialt globalt.

Du finder Gastro Guiden her.

 

Vi ses til jul i Vejle!